Min stress-historie

Jeg har haft stress!

Det er først nu ved at gå op for mig, hvor meget stress jeg har haft i mit liv de sidste ni år… Men heldigvis også hvor meget jeg undervejs har hjulpet mig selv med min livsstil.

Hvis du vil høre lidt om min stress-historie, hvordan jeg har klaret mig igennem, og have en opskrift på en af mine hjælpere, så læs endelig videre.

Den lange historie så kort, som jeg kan gøre det

Min signalstærke baby vågner 10-12 gange hver nat hele sit første leveår. Kan kun falde i søvn i armene på mig, sover højest en halv time ad gangen og aldrig om dagen. 3-4 mdr gammel sover han 5-7 timer i døgnet – normalt sover babyer på den alder 16-17 timer i døgnet. Jeg sover ikke, og min mand har natarbejde og kan derfor ikke hjælpe de dage, han er afsted!

Efter etårs alderen falder nattevækningerne til 3-5 gange hver nat, og sådan er det helt frem til fireårs alderen… og det tager tid for den lille at falde i søvn igen hver gang. Min soverytme er nu så meget ude af balance, at jeg for det meste ligger vågen fra kl. 2, til vi står op.

Arbejdet

Jeg arbejder i den periode mest som massør i virksomheder, og (det her er jeg meget flov over at indrømme) hver gang jeg beder en klient lægge sig på maven, lukker jeg øjnene og arbejder videre halvsovende ?? Jeg arbejder en overgang i 3 forskellige virksomheder, i klinik og som handicaphjælper… på een gang… Vanvittigt, når jeg ser tilbage…

Drømmen der brast

Så er der også lige drømmen om en lillebror eller -søster… Halvandet års kunstig befrugtning, som jeg er nødt til at stoppe, fordi jeg godt kan mærke, at min krop bare har lukket ned! Efter en ufrivillig abort, stopper den simpelthen med at reagere på hormoner og inseminationer. Så jeg siger ”Stop! Nu er det nok!”

Mine stress-symptomer

I 2013 sover jeg under to dyner iført langt uldundertøj… om sommeren! Jeg er svimmel, mine pupiller er bittesmå, jeg græder over ingenting, taber meget hår, oplever heftig vægtforøgelse på meget kort tid, husker ekstremt dårligt, har tågehjerne, balancerer på kanten af angst og depression, og så er jeg træt helt ind til knoglerne… Jeg lider af svær binyretræthed – det vi i daglig tale kender som stress!

Samtidig har jeg svært ved at vedligeholde venskaber,  karrieren kører mildest talt på vågeblus og økonomien er derefter.

Alle disse symptomer er jeg kommet over for længe siden – på nær få, som jeg i dag mere tror hænger sammen med aldersrelaterede hormonelle ændringer. Læs videre hvis du vil vide, hvad jeg gjorde og stadig gør for at undgå at blive fældet af stressen.

Hjælp fra melatonin

Da vores søn fylder fire, oplever vi for første gang, at han sover hele natten igennem. Men det kræver et marathon på 2-3 timers putteritualer, kalden, tissen osv. før han kan overgive sig til søvnen. Og han tisser stadig om natten. Han begynder også at sætte ord på smerterne i sin krop, som jeg behandler så godt, jeg kan, med alle mine værktøjer. Marathon-putningen fortsætter frem til han er ni år, og det samme gør desværre sengevæderiet. Så der er stadig natteroderi, men nu krydret med hele nætters søvn.

Endelig får jeg en henvisning til børnelæge, som med det samme konstaterer hypermobilitet som årsag til alle smerterne, og udskriver melatonin for indsovningsproblemer ?

Til de, som ikke kender til melatonin, så er det et søvnhormon, som de fleste af os heldigvis producerer selv vha. vores øjne og sollys. Min søn kan sandsynligvis ikke selv producere det, eller også er hans medfødte evne til melatoninproduktion helt ude af balance efter så mange års søvnmangel. Det vigtigste for os er, at det virker! Den første uge troede vi simpelthen, at han var blevet syg… for pludselig sad han kl. 19.15 og puttede sig ind til mig og gabte… det havde vi simpelthen aldrig prøvet før!

Anette Harbech Olesen har netop skrevet en bog om melatonin. Den kan du læse mere om her.

Overskud igen

Det, at have aftener for mig selv og sammen med min mand for første gang i 9 år, giver overskud både til ægteskabet, husholdningen, arbejdet og til at finde de rigtige værktøjer til at standse sengevædningen.

Nu laver vi et sæt fysiske øvelser med vores søn hver aften inden sengetid, og inden melatoninen slår for meget igennem, og det giver bonus i form af både tørre lagener, hele nætter med søvn og – endnu en bonus – færre indlæringsvanskeligheder i skolen.

Min overlevelsesstrategi

Når jeg læser om andre forældre til signalstærke børn (obs! Det er ikke en diagnose men et meget dominerende personlighedstræk), så har det haft voldsomme konsekvenser for mange i form af stress, depression, angst, skilsmisse, tab af arbejdsevne, mistet job, nedsat arbejdstid, tab af venner, som ikke forstår osv.

Meget af det har jeg også flirtet med. Men uden at ryge helt derud, hvor vi kalder det “gået ned med stress”. Så hvad har fået mig igennem?

For det første er det kærligheden til min søn! Med kærlighed kommer man længst, og kærligheden til min mand samt hans uforbeholdne støtte og kærlighed til mig har også været alfa og omega.

Men jeg har også hele tiden været opmærksom på min livsstil – ikke til perfektion men i hvert fald til overlevelse.

Livsstilsændring

Fire år inden jeg fødte vores søn droppede jeg sukker, korn og mælk… helt og aldeles… den livsstil havde dengang mange fordele for mig sundhedsmæssigt, bl.a. tabte jeg mig; jeg fik større overskud og et stærkere immunforsvar; jeg slap for mine årligt tilbagevendende hals-, bihule- og pandehulebetændelser; jeg har ikke haft en eneste influenza siden; og så forsvandt min altoverskyggende sukkertrang.

Jeg kan ikke påstå, at jeg har holdt kursen lige så stramt de sidste 9 år, som jeg gjorde dengang. For søvnmangel er virkelig noget, der sætter gang i sukkertrangen – sådan helt ustyrligt. Så vægten er kommet snigende igen sammen med hormonbøvl (både pga. stress og alder).

Men jeg holder mig stadig i høj grad fra mælk, sukker og korn, og det kan mærkes, når jeg i perioder ikke gør det. F.eks. giver korn mig muskel- og ledsmerter i skuldre og arme, så det er meget let for mig at holde mig fra det. Sukker gør mig træt, gnaven og energiforladt i dagene efter indtag. Mælk sætter gang i slim og snot. At undgå alt dette er et meget vigtigt skridt for mig på vejen til overskud.

Hjælp fra andre

Jeg har modtaget behandlinger fra mit netværk af forskellige behandlere, bl.a. Body SDS, healingsmassage og en hel masse fantastisk Omnitherapy.

Meditation har også været et vigtigt element. Men kun når jeg har følt for det og husket det – og så har jeg tilgivet mig selv, når jeg har glemt det. Der findes en række apps, som har guidede meditationer. F.eks. er jeg meget glad for “Omvana” og “Soulvana” fra Mindvalley. Men også app’en “Calm” er god.

Tilskud og hormoner i balance

Da jeg havde det allerværst tilbage i sommeren 2013, var lægens eneste anbefaling, at jeg skulle sove mere. Da det ikke var muligt, måtte jeg selv finde løsningen – og dér er jeg gudskelov meget ressourcestærk.

Så jeg købte og læste bogen ”Binyretræthed” skrevet af James L. Wilson og fulgte bogens anbefalinger til punkt og prikke. Selvom mængden af kosttilskud langt overskred Sundhedsstyrelsens anbefalinger om dagligt indtag, så jeg ikke andre muligheder, og det gav heldigvis relativt hurtigt pote.

Et par måneder senere deltog jeg første gang på Caroline Fibæks ”Hormonkuren” (som jeg har været på to gange siden) – og det har været guld værd. Spækket med opskrifter, øvelser og viden til/om enhver hormonel ubalance – som stress også er.

Desværre løber den allersidste Hormonkuren af stabelen lige nu. Men jeg har heldigvis nået at tilegne mig en stor viden om kortisolubalancer (kortisol er vores stresshormon) og andre hormonubalancer, og så har jeg lært matcha, maca og de helt uundværlige adaptogene urter at kende!

Matcha er en grøn te, som virker opkvikkende uden at overstimulere nervesystemet, som kaffe gør. Det smager lidt af vandpyt med græs i. Men blandet med varm mælk (lavet på frø, nødder og kerner) og et par dryp flydende stevia, så smager det faktisk godt.

Maca vokser højt i Andesbjergene og kaldes også peruviansk ginseng. Roden fra macaplanten knuses til pulver og kan puttes i teer og morgengrøden. Det har hjulpet mine østrogenniveauer i balance, og så får jeg energi af det.

Adaptogene urter er intet mindre end geniale! Adapt betyder at tilpasse sig, og det er lige hvad disse urter kan. De kan både stimulere og hæmme kroppens funktioner alt efter hvad der er behov for. Det betyder, at hvis du f.eks. har svært ved at falde ned og slappe af om aftenen, så kan adaptogene urter hjælpe din krop til det. Hvis du derimod har brug for mere energi om morgenen, så hjælper de dig også med det… Det er da genialt!

Og nu til opskriften

Jeg har genopbygget min energi gennem masser af sund, grøn mad, vitaminer og grønne smoothies kombineret med helsekostens bedste tilskud med adaptogene urter. Desuden har jeg drukket teer om morgenen/formiddagen med maca, ashwagandha (mit favoritadaptogen lige nu), rå kakao og matcha i forskellige kombinationer. Særligt ashwagandha (indisk ingefærart) har haft rigtig stor effekt på mit energiniveau og tågehjernen. Jeg skal snart teste, om det også kan hjælpe mig til mere afslapning om aftenen.

På billedet ser du min nyeste morgendrink, som består af:

• 1 1/2 dl mineralmælk (sesam, græskarkerner og hampefrø blendet med vand og siet) eller mandelmælk (mandler blendet med vand og siet)
• 1 dl kogende vand
• 1 tsk maca
• 1 tsk matcha
• 2 dråber flydende stevia

Pisk først stevia, maca og matcha i mælken og hæld derefter kogende vand på.

Enjoy!

Jeg håber, du kunne bruge mine erfaringer til noget. Hvis du gerne vil vide mere eller bestille en dejlig behandling, hvor du kommer helt ned i kroppen, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Kærligst Sisse

Hav en dejlig dag og skriv endelig kommentarer eller spørgsmål til mit indlæg neden for.

PS: jeg er begavet med en evne til at kunne indtage ting, andre synes smager forfærdeligt. Når bare jeg ved, at det er sundt og godt for mig, så kan jeg drikke/spise det uden problemer. Med det vil jeg sige, at jeg synes teen ovenfor er fantastisk, mens andre skal vænne sig til den og atter andre slet ikke kan holde den ud. Smag og behag! Men giv dig selv chancen for at prøve dens effekt.